Sinne Eeg & Jacob Fischer Duo ”I Det Lumre Hjørne”
"Jazz kan være mange ting. I hænderne på Sinne Eeg og Jacob Fischer er jazzen både blød, virtuos, swingende og underholdende. Men den er mere end det – den er lummer! I koncerten bevæger duoen sig nemlig sydpå. Ikke til varmere himmelstrøg, men til der, hvor sangene handler om begær, charme og løssluppenhed. Kort sagt, det lumre. Det er både lystigt og elegant når duoen knapper op og afslører lidt mere end de fleste er vant til. Både Sinne og Jacob tilhører den absolutte elite i dansk jazz. Sinne Eeg´s klangfulde stemme er et perfekt match til Jacob Fischers sprøde guitarlyd. De to musikeres individuelle evner skaber gensidig inspiration til at tage chancer og gå linen ud, hvilket giver publikum en herlig oplevelse af spontanitet og ægthed. Der mangler ganske enkelt ikke mere på scenen, resultatet er fortryllende - og lummert. "